Vil du lære at ride?

Har du en drøm om at ride en hest?

 

Måske har du aldrig siddet på en hest, måske har du redet lidt som barn eller ung, måske har du nogle uheldige oplevelser med heste.

Jeg tilbyder et kursusforløb for nybegyndere, eller for dig som gerne vil ”starte forfra” med heste.

Som det første, skal du lære hesten at kende: strigle den, trække med den, og lære at stoppe og igangsætte hesten. Du skal også lære andre grundlæggende øvelser med hesten, for at blive fortrolig med hesten, og lære hvordan du kommunikerer med hesten. Det er en stor oplevelse at få hesten til at ”lytte” til dig, og du bliver opmærksom på at aflæse, hvad hesten vil. Denne viden skal du også bruge senere, når du skal ride hesten.

Det er forskelligt hvor mange lektioner der er brug for, før du rider hesten. Det snakker vi om undervejs, så tingene sker i dit tempo. Når du føler dig klar til komme op i sadlen, starter du med at ride på ridebanen. Når du føler, du har magt over hesten, og kan styre den, rider vi ud i skoven.

Du vil modtage eneundervisning, eller undervisning sammen med 1 anden person. Prisen er 250 kr. pr gang, og lektionen varer ca. 45 min. Du bestemmer selv, hvor ofte du vil komme. Det kan være en fast dag, eller vi aftaler dit besøg fra gang til gang.

Ring eller skriv til mig med dine spørgsmål. Du kan også booke din første lektion:

Tlf: 60524031

mail: kontakt@midtfynsturridning.dk

Comments are closed