2 dage på hesteryg

Oplev det smukke Fyn fra hesteryg

Fra Midtfyns vidder til de store herregårdsskove. Rid ad snoede skovveje, gennem vådområder og bakkede landskaber, og kom tæt på dyrelivet og naturen. Hele turen rides udelukkende på stier og markveje. Overnatning undervejs på luksus B&B hvor du får serveret middag med 2 retter, og en stor lækker morgen buffet.

Overnatning og forplejning er arrangeret; du skal bare nyde hestene, landskabet og selskabet.

Følgende weekender er planlagte i 2020:

  • 2. og 3. maj 2020
  • 1. og 2. august 2020
  • 19. og 20. september 2020

Kontakt mig hvis du har ønske om en bestemt weekend, så forsøger jeg at arrangere det. Turen rides både i weekender og på hverdage. En 2-dags tur gennemføres ved min. 4 deltagere. Der er maximalt 6 ryttere med på en 2-dags tur (+ guide).

Her et citat fra Jane som var med på weekendtur: “Tusinde tak for en helt utrolig dejlig weekend ! Jeg er parat til en ny weekend med dine skønne heste og de fantastiske omgivelser du bor midt i

Dag 1: Turen går gennem Ringe skov, til Sallinge Ådal og gennem Espe skov. Frokost undervejs et hyggeligt sted hvor vi kan strække benene, og spise vores sandwich. Efter frokost rider vi videre mod herregården Brahetrolleborg, og ind i Brahetrolleborg skovdistrikt, en del af Riderute Sydfyn. Ridt gennem den smukke herregårdsskov og ankomst til Skyttegården hen på eftermiddagen. Skyttegården er et smuk og eksklusivt B&B med romantiske værelser med eget bad/toilet. Vi sadler af, og lukker hestene på fold. Indkvartering på jeres værelser og måske et lille hvil. Herefter er det tid til  aftensmad som Skyttegården serverer.  

Dag 2: Morgenmad på Skyttegården og udtjekning fra værelserne. Madpakkerne smøres under morgenmaden og pakkes i sadeltaskerne. Vi er klar til at sadle hestene op kl. ca. 9.00. Vi vender mulerne hjemad mod MidtfynsTurridning, og rider igen gennem Brahetrolleborgs skovdistrekt. Vi kommer forbi Jim Lyndvilds Ravnsborg og det flotte vådområde her, holder frokosthvil hvor vi sadler af, og spiser vores mad i ro og mag. Vi fortsætter dagens ridt gennem Tingskoven og ad Naturstien, hvor vi passerer den lille herregård Boltinggård. Videre gennem Ringe skov, og vi er tilbage til MidtfynsTurridning, hvor vi sadler af, og hygger os med en kop kaffe/te, og snakker om weekendens oplevelser. 

Pris pr. person:  3.200 kr.

Inkluderet: 2 hele dages ridning på islandske heste (2*6 timer incl. pauser).

  • Fuld forplejning (1*morgenmad, 2*frokost og 1* aftensmad).
  • Overnatning på luksus B&B.
  • Ridekort til Riderute Sydfyn.
  • Transport af bagage til og fra overnatningsstedet.

Kontakt MidtfynsTurridning for at høre mere om turen, eller for at høre om alternative datoer. Det er også muligt at ride 3 eller 4 dage – ring eller skriv og hør om mulighederne.

Comments are closed